Skip to main content

I sidste uge deltog Loudliving på Building GREEN messen i København, hvor vi havde fornøjelsen af at dele vores passion for snedkerupcycling og bæredygtigt design.

Dagene var fyldt med inspirerende samtaler med unge, engagerede studerende, der var begejstrede for vores tilgang til genbrugsmaterialer og cirkulært byggeri. Vi mødte også nysgerrige rådgivere og projekterende, som ville vide mere om, hvordan vi skaffer materialerne, håndterer processerne og designer ud fra det enkelte materiales unikke kvaliteter.

Det var en stor fornøjelse at dele vores viden og erfaringer med så mange interesserede. Tak til alle, der kiggede forbi og bidrog til nogle formidable dage fyldt med inspiration og dialog om en grønnere fremtid.